IPAF præsenterer: Charlie Laban Trier: Overfladisk Hypokrisi

Overflade Hypokrisia er en række performative anstrengelser og besværgelser for at påkalde manifestationer af en spekulativ, trans-mytisk figur. Hendes navn er HypoKrisia. Hun er en fantasi af Charlies fantasy – forestillet som den glemte lillesøster til Tiresias, den blinde profet fra græsk mytologi. Forestillingen begiver sig ud på en rejse, der undersøger modstandskraft gennem hendes vejledning.

Ifølge myten ser Tiresias to slanger i en parringshvirvel. Han bliver væmmet af synet af noget, han ikke forstår, og slår hunslangen. På grund af denne handling forvandler Hera, Zeus' kone, ham til en kvinde.

Både Tiresias and HypoKrisia kan læses som transfigurer, men HypoKrisia modsætter sig en fuldkommen gennemførelse. Hun insisterer på det liminale rum og vælger at leve i en performativ tilstand af "halvt ufuldendt".

I denne forestillede myte anses hun for uværdig og farlig af samfundet og bliver derfor slettet fra fortællingerne. Hun er legemliggørelsen af slangen: glat, undvigende og konstant på nippet til at skifte ham.

Ønsket er at tilkalde hende fra dybet, for hun har været holdt nede under overfladen alt for længe. Men i denne handling er gnidning uundgåelig; det er ikke en glidende sejlads at bringe frem, hvad der er blevet glemt eller måske aldrig har eksisteret. Det er som at række ind gennem en portal til en tid, vi ikke kan nå – og hvad der dukker op, kan være ukendt og svært at se i øjnene.

I dette danseforestilling tages publikum med ind i et mytologisk spin, hvor vi ikke længere ved, hvem der taler gennem hvem. Vi møder en ensom karakter, men der er en anden tilstedeværelse gemt dybt under. Drengen forsøger at påkalde hende, han taler med flere tunger.

Jagten er at danse med hende; en danseduet, der måske fører til en øjeblikkelig overtagelse af hans krop. I dette komplicerede partnerskab forsøger han at følge tricksterens love, og sammen omfavner de total foregivelse. Deres værktøjskasse er fyldt med modstridende uenighed, forstillelse og efterligning.

Om kunstneren:
Charlie Laban Trier (f. 1987, dk) er en performancekunstner, der vælger at forankre sin praksis dybt i dansens univers, selvom dansen ofte manifesterer sig gennem andre former som; skrig fra bunden af tønden forvandlet til sange, tekstsampling, evigt foranderlige kostumer, bæring/pleje af skærme, ekstrem skulpturel headbanging og mere. Han ser dans som iboende rodet, glat og fremvoksende – en form for viden, der modsætter sig læsbarhed. 

At leve som transperson er en stor læremester i hans tænkning/tilgang til arbejde. Charlie ser transhed, ligesom dans, som en teknologi, der hjælper ham med at komplicere materiale. Det giver mulighed for at legemliggøre flere billeder, forføre seere og skifte flydende mellem former. 

Han undersøger i øjeblikket praksisser inden for kollektiv mytedannelse, og ønsker at fremme samtaler, der modsætter sig faste betydninger og inviterer til en de-centrering af helten/centrum.

Kreditter:

Koreografi & performer: Charlie Laban Trier

Dramaturgisk partner: Noha Ramadan

Lysdesigner: Angela X

RC-køretøjsbygger: Anders Toft Pedersen

Udvendigt øje og RC-performer: Kai Merke

Musik remix: Isadora Tomasi

Særlig tak: Angelica Stathopoulos

Udviklet med støtte fra: 

HIMHERANDIT, Warehouse9 og Åbne Scene/Godsbanen – Queer Practice Residence 2025/26, HAUT – IN PROCESS residency, EHKÄ Nutidig kunstnerresidens Kutomo, Performance space & PACT Sydney – Queer Udviklingsprogram 2024, Museion Bolzano – Åbning af pill-symposiet 2022, BUDA Kunstcenter-residens, Jakoozi Amsterdam.

Musik i stykket: Aamourocean, Britney Spears, Cascada & Maurice West, Chicane & Moya Brennan – The Thrillseekers remix, Hole, ORM.

Godt at vide:

Mulighed for tæt nærhed til performer.
Røg i performance.
Høj musik til tider.
Dansk

IPAF:
IPAF er Warehouse9s internationale performancefestival. Festivalen er en væsentlig udvidelse af organisationens dedikerede arbejde med at støtte og præsentere LGBTQIA+ kunstnere og kulturaktører. IPAF er et dynamisk mødested, der skaber muligheder for kunstnerisk udvikling, liveoptrædener og tilgængeliggør rum til dialog og fællesskab.

I år er festivalen co-produceret med Dansehallerne og præsenterer genre-brydende værker i København, der aktivt engagerer sig i identitetspolitik, seksuelle udtryk og kropsrepræsentationer. IPAF er grundlagt på en stærk overbevisning om, at dans og performance kan tilbyde nye perspektiver og forståelser af virkeligheden, inspirere den kollektive fantasi og kæmpe for bedre og mere retfærdige fremtider.

IPAF muliggøres med støtte fra Statens Kunstfond, Københavns Kommune og Dansehallerne.

Billetter
billetter købes via Dansehallernes hjemmeside: https://dansehallerne.dk/en/public-program/
Bemærk, at der findes en glidende skala. Det betyder, at vi har indført et "betal, hvad du kan"-billetsystem til forestillingerne. Du kan benytte dig af dette ved at vælge "IPAF community billet niveau 1-4".

Tilgængelighed
Dansehallerne i København tilbyder god tilgængelighed med trinløs adgang via elevator til alle etager. Tilgængelige toiletter og kønsneutrale toiletter i stueetagen.